Speltboller, madstress og husmornykker

I takt med at jeg har fået flere børn – oplever jeg at have langt mindre tid og lyst til at gå op i perfektionisme og små detaljer – dette gælder mange ting men særligt også for madlavning. Og jeg må erkende at min indgangsvinkel til madlavning er blevet modificeret kraftigt i takt med den knappe tid og antallet af tilkomne børn. Jeg er heller ikke mere så flov over at bruge de nemme løsninger, som jeg var tidligere.

Med vores første barn brugte jeg oceaner af tid på at lave forskellige grød- og mos-typer til hende, for bare at kassere det, når hun ikke ville æde det. Pulvergrøden fra Nestle gemte jeg godt væk i skabet når der kom gæster eller tyssede på min mand, hvis han talte for højt om det til andre. Jeg var simpelthen flov over at springe over hvor gærdet var lavest og servere ‘baby-fastfood’ til mine børn. Men med sønnike (som er barn nr.2) har jeg stort set ikke overvejet andet end det nemme valg ‘pulvergrøden’. Og børnene elsker det!! Det er lidt sødere end den hjemmelavede udgave, men hvorfor skal jeg ikke gøre livet lidt nemmere for mig som nybagt mor – og insistere på at gå over åen for at hente vand..?! Jeg har simpelthen måtte komme til den erkendelse, at der er visse ting her i livet man ikke skal bruge for meget tid og energi på – nemlig babymos og grød. Jeg gider ikke lide af madstress og husmornykker om at skulle lave det hele selv fra bunden!!

Min hverdag er blevet pænt mere presset i tid i takt med stigende antal børn. På dette område har jeg gennemgået en stor forvandling fra første til andet barn – og hvad kan det ikke gå hen og blive til med nr tre, som ankommer til jul..?!

Jeg går stadig ind for gode og sunde råvarer, gerne økologisk, men jeg får íkke et panikanfald hvis risene ikke er økologiske eller jeg for nemhedens skyld kommer til at give børnene spagetti med ketchup 2 dage i træk.

Min virkelighed er den, at jeg hver eftermiddag er alene med ungerne og hunden, da min mand kommer senere hjem fra arbejde. Det har gjort, at jeg har måtte gøre mig grundige overvejelser om hvordan jeg får ulvetimerne til at hænge sammen og stadig får sørger for det praktiske som fx aftensmad til familien.

Jeg valgte den absolut nemmeste løsning, nemlig også at springe indkøb og madplaner over, ved at købe måltidskasser ugentligt, som leveres direkte til vores hoveddør. Her er endda en opskrift på hvordan jeg skal lave maden. Det tager mig 30 min at lave maden – og for at det ikke skal være løgn sætter jeg ofte børnene til at se netflex imens – så jeg kan få fred til madlavningen. Det kan godt være det gør mig til totalt lemming ifht selv at kunne planlægge, indkøbe og udføre madlavning – da jeg bare gør som ‘dem der leverer kassen’ siger jeg skal. Men hold k… hvor det fungerer godt for mig!! Det er mit livs bedste beslutning… næsten da, lige trumfet af beslutningen om at få børn 😉

Jeg tror det afgørende spørgsmål er: Giver det dig energi at lave al maden fra a-z, eller er det bare noget du gør fordi “det skal man da..” ??  Intet ondt om mennesker som elsker at stå i køkkenet og kreere det ene hjemmelavede gourmetmåltid efter det andet. Men hvis det blot er med til at stresse din hverdag og give dig mindre overskud, synes jeg rent faktisk man bør gøre sig selv og sine børn den tjeneste at sætte ambitionsniveauet kraftigt ned og finde de mest acceptable shortscuts, som man stadig mener at kunne stå inden for. Her taler jeg IKKE om at tage børnene med på McD hver anden dag og KFC de modsatte. Der findes rigtige mange gode og nemme alternativer, og mange af dem kan du enten få leveret direkte til døren, eller måske finde i dit lokale supermarked.

Du behøver ikke stå hver aften, når putteshowet er overstået, for at lavet koldhævet speltbolledej, så der er nybagte boller klar til den næstfølgende eftermiddag når børnene skal have lidt eftermiddagsmad efter institutionen.

Det bedste du efter min mening kan give dine børn, er glæde, overskud og nærvær. Det er ikke altid noget man har i overflod når man er småbørnsfamilie – men vælg dog den nemmeste mest acceptable løsning når det er muligt – og brug tiden på noget vigtigere! Det værste der kan ske er, at du får mere tid til dine børn og at de lærer, at ikke alt behøver være perfekt.

Læs en artikel af ernæringseksperten Per Brændgaard, der taler om madstress i Søndagsavisen fra 20 august 2015. Du kan finde den her

Når nu “Go’nat og sov godt” metoden ikke er noget for os… endnu et putteshow

Forhåbentlig er jeg ikke den eneste som lider af manglende vedholdenhed, når det handler om at få familiens små til at sove. Vi befinder os jævnligt i langvarige putteshow og vi har i desperation forsøgt det meste. Go’ nat og sov godt metoden virkede på ingen måde for os. Måske fordi vi ikke var konsekvente nok, eller fordi vi ikke fulgte metoden til punkt og prikke. Desuden havde vi heller ikke købt bøger som beskrev metoden minutiøst. Så projektet var nok dømt til at mislykkes fra start hvis du spørger de kloge.

Med den store (vores datter) havde vi jævnligt putteshow da hun var omkring de 2 år, dette kom dog i kombination med at hun var opgraderet fra tremmeseng til juniorseng. Putningerne endte med at tage 2-2½ time hver aften, og manden og jeg var nødt til at gå i vagtskifte med en kadence á 30 min varighed, for ikke at vride hovedet rundt på den lille ‘lidt for friske’ pige. Af ren og skær overlevelse ‘opfandt’ jeg derfor en udvidet udgave af barnevognsselen for at hun blev liggende i sin seng i stedet for at styrte rundt. Den virkede optimalt og hun endte rent faktisk med selv at tage den på når hun skulle sove. Inden længe faldt hun stille og roligt i søvn i stedet for at bruge hele aftenen løbende rundt på 1 sal (og det skal lige nævnes at vi selvfølgelig tog selen af så snart hun sov).

Jubii problemet var løst, og den bedste hverdagsopfindelse havde set dagens lys.

Da sønnike (lillebror) så efterhånden er kommet til samme stadie i sin udvikling – kombineret med at han meget hurtigt og atletisk kan hoppe ud af den tremmeseng han stadig sover i, tænkte jeg straks på min lille opfindelse: den udvide barnevognssele. Go’ nat og sov godt metoden har vi helt droppet at prøve af denne gang – vi sprang direkte til det vi vidste virkede…troede vi….

Desværre har det vist sig at sønnike i sit forsøg på at komme op og ud af sengen får snøret sig så meget ind i min opfindelse, at det nok må anses for at være en uhensigtsmæssig metode til ham. Desuden skulle vi jo nødigt anmeldes til kommunen for omsorgssvigt. Åh nej, now what… skal vi til at bruge 2½ time på at holde ham i hånden mens han vrider sig rundt i sengen??! Eller skal vi forsøge en anden metode. Gode råd er dyre.

Sjovt nok kom løsningen (måske) netop på denne aften hvor han var absolut helt umuligt at putte. Et indslag i Go ‘aften Danmark om det nyeste hit: bogen som får børn til at falde i søvn på få minutter….

“What”… kan en bog være den simple løsning på vores evindelige putteshow?? Det lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg har ikke besluttet mig endnu, men man fristes da til at prøve når den engang er udkommet på dansk… Indtil da kan bogen købes på engelsk og svensk og 4 andre sprog. Men jeg har også lige tilfældigvis opdaget at man kan downloade den første del af bogen GRATIS på iTunes!
Bogen hedder: The Rabbit WHO wants to fall asleep

Hvis du er blevet nysgerrig – det ved jeg i hvert fald jeg er, så kan du læse mere om bogen på Metroxpress her

51fQbHOsISL__SX339_BO1,204,203,200_

 

Fra single til småbørnsfamilie med kæmpe stort ‘S’

profilbillede

Jeg har gennem de senere år gennemgået en rivende forandring; fra at være single i storbyen til at være småbørnsfamilie med kæmpe stort ‘S’. En familie bestående af en mor og far, to børn, en hund og endnu et barn på vej.

Jeg har størstedelen af mit liv levet en hverdag, hvor jeg kun behøvede tænke på mig selv og det næste måltid, mit studie/arbejde eller den næste fest. Og jeg kunne på et hvilket som helst tidspunkt tage mig en ‘morfar’ på sofaen, hvis jeg var lidt træt. På få år er min hverdag vendt på hovedet, og jeg befinder mig nu i en verden, hvor næsten alt hvad jeg tænker på og bruger tid på omhandler børn, hus, hund eller familie. Og den ellers højt prioriterede ‘morfar’ på sofaen er erstattet af bleskift og konstant servicering af børn. Hunden, der før var mit eneste ‘barn’, er nu blevet nr.4 (snart 5) i rækken til at kunne kræve opmærksomhed – han tager det dog pænt at blive degraderet på den måde.

Misforstå mig ikke, jeg er glad for mit ‘nye’ liv, hvor der ikke er meget plads og tid til at beskue min egen navle i samme grad, som da jeg var single. Men mange af de ting, som interesserer mig nu, er ting jeg aldrig i mit liv har skulle tage stilling til før. Og jeg ved ofte ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte, og hvad den bedste løsning er.

Hvordan får man plads til 3 autostole i bilen, når man nu ikke har råd til en MPV’er (multipersonwagon)? Hvordan får man på nemmest og bedst vis hverdagen til at hænge sammen, når man nu er 2 arbejdende forældre? Hvilke kampe skal man tage i forhold til opdragelse af børnene? Hvor meget Netflix må de se? Er det helt “no-go” med ipaden, eller er det netop med til at udvikle børnene? Er jeg nærværende nok som forælder? Hvordan sikrer jeg mig, at mine børn bliver fornuftige og selvstændige individer med en sund portion selvtillid? Hvilken forældretype er jeg egentlig? You name it, the list is long!! …..

Dertil kommer hele arbejdet med at skulle navigere rundt i alle de sikkert velmenende, gode råd fra nær og fjern; diverse regler og rammer for børns sundhed; speltboller, sukkerpolitiker, økologi, parabener og meget mere.

Jo, der er nok at få tiden til at gå med, når man er blevet småbørnsfamilie, og da der ikke findes en stor fed manual og facitliste om hvordan, man gør arbejdet bedst (og JA, det er et kæmpe arbejde), må man jo tage det lidt ad hoc og finde på regler og rammer undervejs.

Velkommen til denne blog om børn og hverdagsliv i et lille hus i storbyen.

Kids 'n' Stuff